Når børn leger, lever de sig ind i verdener fulde af eventyr, figurer og fortællinger. Til familiespejder bruger vi den naturlige lyst til leg og fantasi som en del af spejderarbejdet. Det kalder vi en fantasiramme.
Fantasirammen er ikke bare en sjov fortælling. Den er en del af spejdermetoden, som er den pædagogik, der ligger til grund for alt spejderarbejde. Spejdermetoden består af otte principper, som tilsammen skaber rammerne for gode spejderoplevelser og børns udvikling. Her arbejder vi blandt andet med learning by doing, fællesskab, leg, livet i naturen og mødet mellem børn og voksne. Fantasirammen er ét af de elementer, der hjælper børn med at leve sig ind i aktiviteterne og lære gennem oplevelser og leg.
Hos familiespejder arbejder vi med en fantasiramme som tager udgangspunkt i egernet. Egernet passer godt ind i rækken af dyr, som allerede kendetegner de yngste grene i spejderarbejdet: nysgerrigt, legende, aktivt og hjemmevant i naturen.
Egernet giver os et fælles univers, som børn og voksne kan mødes i.
For børn 3-6 år og deres familier
Møder 4. Søndag i måneden fra 10 - 12
Bæverleder: Ole og Karoline Højlund-Mez
familiespejder@svogerslevspejderne.dk
Ledere